Forsknings konference

Lørdag den 25. maj klokken 10-16
Jægergården - Værkmestergade 15b - 8000 Århus C

FORSKNINGS KONFERENCE

Lørdag den 25. maj klokken 10-16
Jægergården - Værkmestergade 15b - 8000 Århus C
Pris - medlemmer kr: 150,-
Pris - ikke medlem kr: 300,-
Dagen er inkl frokost

Tilmelding og betaling:

Reg nr: 9395
Konto nr: 3255611746 
Husk at skrive dit navn i bemærkningsfeltet

Program for dagen:

Forskerkonference 25. maj 2019                          

                                                     

Kl. 10.00 - 10.10                 Velkomst

Kl. 10.15 - 10.40                 Social interaktion mellem mennesker med autisme

Christina Emborg, Ph.d.-studerende på Lingvistik, Aarhus Universitet.

Resume: Med udgangspunkt i videooptagelser af 29 voksne individer med autisme kigger jeg på autisters evne til at bidrage gensidigt til sociale interaktioner. I dette oplæg vil jeg vise resultaterne af en undersøgelse, jeg har lavet, som udforsker autisters evne til at indlede nye samtaleemner. Diagnosekriterierne hævder, at autisme omfatter en vanskelighed ved at initiere samtaler, men virkeligheden er nok mere nuanceret end som så. Arbejdsspørgsmålene har således været: Tager voksne autister initiativ til nye samtaleemner? Hvis ja, hvilke typer af samtaler indleder de? Og gør de det på måder, som man vil karakterisere som afvigende fra normen? I oplægget vil jeg komme ind på både de kompetencer og vanskeligheder, som undersøgelsen har vist, at voksne med autisme kan have.

Kl. 10.50 - 11.15                 Autistiske perspektiver på sociale situationer og social praksis

Sofie Boldsen, cand. mag., ph.d. studerende, Afdeling for Psykologi, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Resume: På trods af at forstyrrelser i det sociale domæne er et gennemgående træk hos mennesker med autisme, har vi meget lidt viden om denne gruppes egen erfaring af at indtræde i sociale situationer og relationer. Dette spørgsmål har i de senere år fået fornyet aktualitet, idet nyere forskning og en stadigt voksende korpus af selvbiografisk litteratur peger på, at mennesker med autisme erfarer verden anderledes end mennesker uden autisme. Spørgsmålet er så: Hvordan oplever mennesker med autisme sociale situationer? Hvordan udmønter en særlig social oplevelse sig i en særlig social praksis?

I mit oplæg vil jeg præsentere de begyndende og foreløbige forskningsresultater fra en kvalitativ undersøgelse af unge med autismes sociale oplevelse og praksis. Min forskning tager udgangspunkt i et af de mange gruppetilbud, der i de senere år er blevet en udbredt måde at tackle sociale vanskeligheder og sociale behov hos unge med autisme. I gennem periode på 1½ år har jeg undersøgt den sociale praksis i to ungdomsgruppetilbud og interviewet gruppens deltagere om deres oplevelse af at være i sociale situationer. Min forskning repræsenterer således et forsøg på at forstå et af autismens kerneproblemer fra et autistisk perspektiv.

Kl. 11.30 - 11.55                 Sammenhæng mellem mentalisering og sprog

Irina Polyanskaya, psykolog, uddannet i Skt .Petersborg og på Københavns Universitet med speciale i klinisk psykologi.

Resume: I de sidste fire år har jeg forsket i ræssonering, som gør det muligt at løse mentaliseringsopgaver, og undersøgt sprogs betydning for børn med autisme i løsning af disse opgaver. Jeg har forsvaret mit PhD i slutningen af marts 2019 på RUC. I mit oplæg vil jeg gerne fokusere på sammenhængen mellem mentaliseringstænkning og sprog, og fortælle om resultater af min undersøgelse.

Kl. 11.55 - 12.15                 Spørgerunde

Kl. 12.15 - 13.00                 Frokost

Kl. 13.05 - 13.30                 Autistiske rollemodeller

Line Gebauer er psykolog ved Langagerskolen, der er Aarhus kommunes specialskole for børn og unge med autisme og/eller svær ADHD. Derudover er Line lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, hvor hun igennem de seneste 10 år har lavet forskning indenfor autismeområdet.

Resume: Forskningen viser at mennesker med autisme har lavere livskvalitet end de der ikke har autisme. Sammen med Raffaele Rodogno, lavede jeg for nogle år siden et studium hvor vi fandt at selvværd, positiv identifikation med at have autisme og håb for fremtiden er centralt for livskvalitet hos mennesker med autisme. Når man selv/ens barn har autisme, får man ingen prognose for hvordan ens liv kommer til at se ud, og når man søger svar på hvordan livet med autisme ser ud, møder man ofte fortællinger og teorier der fokuserer på de ting man selv eller ens barn ikke kan. Heldigvis er der også mange ting som man kan når man har autisme, og rige muligheder for at leve et godt liv. Det gode liv for en autist kan dog se anderledes ud og de eksempler skal frem. Projektets formål er at præsentere positive, autisme-sensitive rollemodeller for det gode liv, med henblik på at styrke selvværd, skabe håb for fremtiden, og en positiv identitet i at have autisme. Projektet er finansieret af Velux Fonden.

Kl. 13.40 - 14.05                 Behandling af angst hos børn med autismespektrumforstyrrelse

Tina R. Kilburn er autoriseret psykolog og ph.d. i Sundhedsvidenskab og ansat som seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Aarhus Universitetshospital. Hun har igennem en årrække arbejdet, som klinisk psykolog på skolebørnsområdet, samt i BUA med udredning og behandling af børn og unge. Er medforfatter og -udvikler af Cool Kids ASF programmet - et kognitivt adfærdsterapeutisk gruppeprogram til behandling af angst hos børn med autismespektrumforstyrrelse.

Resume: Angst ses ofte hos børn med ASF, og nyere undersøgelser viser, at forskellige typer angst er langt mere udbredt blandt børn og unge med ASF end man tidligere har antaget. Hidtil har behandlingen af angst hos børn med ASF især bestået af miljøterapeutisk intervention baseret på pædagogiske principper for autismebehandling samt evt. medikamentel behandling.

Det viser sig dog, at ca. halvdelen af børn med ASF og angst har en relativt dårlig psykosocial udvikling, som kan påvirke fremtidige muligheder for uddannelse, familieliv og selvstændighed. 

I flere år har man behandlet angst hos neurotypiske børn og unge med bl.a. en kognitiv adfærdsterapeutisk (CBT) tilgang ved brug af forskellige manualiserede programmer som f.eks. Cool Kids. Dette program har opnået rigtige gode resultater, både i udlandet og her i Danmark.

Men det har vist sig, at dette program ikke er så effektivt, når børnene samtidig har andre børnepsykiatriske lidelser, som f.eks. ASF. I samarbejde med de oprindelige udviklere af Cool Kids, har vi derfor videreudviklet et behandlingsprogram specifikt tilpasset børn med angst og autisme (Cool Kids ASF), som vi igennem en stor kontrolleret undersøgelse har undersøgt effekten af.

 Såfremt dette behandlingsprogram viser sig effektivt i almindelig psykiatrisk hospitals regi giver det mulighed for at behandle angst hos flere børn med ASF og derved være med til at højne familiernes livskvalitet, støtte børnenes videre udvikling, samt øge muligheden for større selvstændighed op i voksenlivet.

Kl. 14.05 - 14.30                 Pause  

Kl. 14.30 - 14.55                 Hvorfor tager du dig ikke bare sammen?

Kirsten Frandsen, psykolog på Specialområde Autisme i Region Midt

Resume: En problemstilling som ofte bliver overset, er udfordringerne ved kombinationen af god begavelse og eksekutive vanskeligheder. Denne kombination har tit negative konsekvenser, da frustrationerne er høje og forståelsen af, hvorfor man ikke tager sig sammen, kan være mere komplekse end først antaget. Risikoen ved ikke at blive kompenseret svarende til graden af ens vanskeligheder er, at man ikke får sat de ressourcemæssige kapaciteter i spil og man derved oplevet nedsat livskvalitet.

Kl. 15.05 - 15.30                 Klub Klods - vi styrker samarbejde gennem leg

Line Gebauer, psykolog på Langagerskolen

Resume: Der er et stort behov for at alle børn, også autistiske børn, bliver kompetente ud i samarbejde, social problemløsning, kommunikation og refleksion for at sikre livsmestring i det 21. århundrede. Børn lærer og øver typisk disse kompetencer gennem social leg, men autistiske børn har i praksis ringe betingelser for indgå i ligeværdige fællesskaber og leg. Formålet med Klub Klods er at skabe optimale sociale læringsmiljøer, der kan styrke udviklingen af kommunikative færdigheder, social problemløsning og samarbejdskompetencer hos børn med autisme. Klub Klods er en struktureret legeintervention, hvor børnene bygger sammen med LEGO®. Projektet tager udgangspunkt i en veletableret legeintervention, LEGO®-based therapy, men forenes med den nyeste forskning indenfor autisme og samskabte læringsmiljøer og funderes i konstruktivistisk læringsteori. Klub Klods er et samarbejde imellem Langagerskolen og Interacting Minds Center ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet økonomisk af LegoFoundation og TrygFonden

Kl. 15.30 - 16.00                 Spørgerunde

Kl. 16.00                              Tak for i dag!